Da Rossellini sang med Tindersticks

Glem alt om skønsang, det handler om følelse.

Isabella Rossellini har muligvis ikke verdens største stemme, men det er heller ikke så vigtigt. Det handler om følelse. Bare spørg den franske provocateur Serge Gainsbourg, der på flere duetter pressede sin partner Jane Birkin og parrets fælles datter, Charlotte, op i det højest mulige stemmeleje for at opnå en særlig skrøbelighed og følsomhed i den vokale præstation.

I denne klassiker fra 1993 låner Rossellini sin stemme og helt særlige europæiske accent ud til det engelske band Tindersticks. En på mange måder usandsynlig alliance, men perfekt til den grandiose sang om romancen mellem en sanger og en skuespillerinde – det er helt, som titlen antyder “A Marriage Made In Heaven” og en god introduktion til den fantastiske musik fra Tindersticks, der fejrer 30 års jubilæum næste år og gæster DR Koncerthuset i maj 2022.

Læs stort interview med Stuart Staples, frontmand i Tindersticks, i Groovy nr. 19.